Om os

Hvem er vi? – Vores historie

Underholdende escape room oplevelser med teambuilding

Om GetOut! Virksomheden blev startet i oktober 2014 af Louise. I München havde hun prøvet dette nye live escape room koncept, som hun ellers kendte fra computerspil og kunne med det samme se, at det koncept skulle bringes til Danmark. Med sig tog hun sin gamle efterskoleven Malthe og mor Susanne, der havde arbejdet i eventbranchen i mange år. De var alle tre vilde med konceptet, og på kun 7 uger blev virksomhed etableret, lokalerne i Østerågade lejet, og de to første rum etableret.

Den 5. december 2014 trådte de første kunder ind i Danmarks ”næstførste” escaperoom (København åbnede 14 dage før os). I august 2017 valgte Malthe at sælge sin andel af virksomheden tilbage til Louise, da han skulle flytte til København.

I 7 år drev Louise og Susanne GetOut ved siden af deres fuldtidsjob og med hjælp fra et supergodt team af GameMasters. Hvad der var startet som en fritids-hobbyvirksomhed, var nu blevet så succesfuldt at med den stigende efterspørgsel og travlhed skulle der træffes en beslutning om virksomhedens fremtid.

Louise og Susanne endte med at give stafetten videre til deres mangeårige samarbejdspartner inden for branchen, Kim og Jan, der driver FunCenter Aalborg på Eternitgrunden.

Overtagelse af GetOut

Kim og Jan overtog i september 2021 GetOut og driver nu virksomheden videre i samme ånd som Louise og Susanne har gjort det. Med fokus på underholdende escape room oplevelser med teambuilding på en sjov og anderledes måde.

Vi vil gerne takke dig for at besøge vores hjemmeside, hvad enten du har besøgt os eller overveje at besøge os.

Vi sætter en ære i at skabe gode oplevelser. Har du haft en god oplevelse hos os, håber vi du vil anbefale os til dine venner og kollegaer, og hjælpe os med at sprede budskabet om GetOut escape rooms.

Har vi ikke levet op til dine forventninger, så fang os endelig inden du går ud ad døren, så vi har mulighed for at sørge for du får en god oplevelse hos os. Vi elsker konstruktiv feedback, hvilket gør vi løbende kan ændre og justere på vores rum, vores gåder og vores arbejdsgange.

Velkommen i Getout

Vi er i konstant forandring, vi tilpasser og ændre løbende på vores escape rooms. Når vi kan se at der ikke er så mange bookinger på et escape room fordi vores gæster har prøvet rummet, nedlægger vi det for at lave et nyt esape room i lokalerne. Vi fjerner vægge og bygger om, vores escape rooms bliver altid bedre og bedre fordi vi løbende for feedback fra vores gæster, som vi kan bruge til de næste escape rooms vi bygger. Vi designer og bygger både rum og gåder selv. Herunder kan du se vores nuværende rum vi tilbyder og tidligere escape rooms i Getout.

Lære mere om GetOut her.

Skal du booke tid eller har du spørgsmål?

Send dit ønske via vores kontaktformular
eller ring for booking på 71 74 09 31.

Besøg vores Facebook side her.

Kontakt os